Gå til hovedindhold
Elev vasker vindue på dagværkdagen

Dagsværkdagen
En dag for global dannelse

Dagsværkdagen er dagen, hvor elever på de danske ungdomsuddannelser og 8.-10. klasse  vælger at tage stilling og handle i solidaritet med unge globalt ved at give én dag af deres uddannelse, for at unge et andet sted i verden kan få en uddannelse og en stemme i samfundet

Operation Dagsværks landsdækkende oplysningskampagne kulminerer på Dagsværkdagen. Udviklingsprojektet, er valgt af elever, er baseret på oplysning om årets projekt, kontekst og globale problemstillinger og udføres af en dansk udviklingsorganisation.

Når du arbejder på Dagsværkdagen eller hyrer en dagsværker, støtter du unges uddannelsesmuligheder andre steder i verden. Dit bidrag går til årets projekt, og sammen med mange tusinde andre viser du, at alle har ret til en stemme i samfundet.

Elev

Kvinde med dværgvækst sidder bag på en motorcykel i Uganda

6. november 2019

Giv én dag af din uddannelse, for at andre unge i verden kan få en! Ved at engagere sig i Operation Dagsværk har elever i Danmark været med til at give unge i andre dele af verden en stemme og medbestemmelse gennem oplysning og uddannelse.

Arbejdsgiver

To elever samler blade på Assistens kirgegården på Dagsværkdagen

Hyr en elev

Hyr en elev på Dagværkdagen og støt danske elevers engagement i Operation Dagsværk og deres kamp for uddannelse til alle.

Hyr en elev på Dagværkdagen og støt danske elevers engagement i Operation Dagsværk og deres kamp for uddannelse til alle.

En Dagsværker er en elev fra en ungdomsuddannelse eller 8.-10. klasse, der en dag om året vælger at arbejde for et forandringsprojekt uden for Danmark. Det er på Dagsværkdagen, du har mulighed for at bidrage til, at alle unge skal have adgang til uddannelse

Du har mulighed for at hyre en elev på Dagsværkdagen, uanset om du er en del af en virksomhed, en offentlig institution eller bare godt kunne bruge et par ekstra hænder til at få styr på hjemmet. Arbejdet kan være alt imellem himmel og jord.

Som virksomhed kan Dagsværkdagen fungere som en endagspraktik for de unge, hvor I kan give eleverne et indblik i jeres firma, og hvad det vil sige at indgå i erhvervslivet. 

Lønnen er minimum 350 kr. for 5 timers arbejde, men du må naturligvis gerne betale mere. Eleven donerer altid hele betalingen til årets projekt. Ønsker du, at eleven arbejder længere tid end de 5 timer, skal du lave en aftale med den enkelte elev. I sådanne tilfælde skal eleven som minimum aflønnes med 70 kr. i timen udover de 5 timer for 350 kr. Eleven må dog maksimalt arbejde 7 timer.

Arbejdsgivere kan hyre så mange elever, som de ønsker, men I er selv ansvarlige for enten at annoncere efter elever via vores jobbank eller kontakte den lokale ungdomsuddannelses Dagsværkgruppe. Når en arbejdsgiver hyrer en elev, er der tale om en privat aftale mellem eleven og arbejdsgiveren. Operation Dagsværk kan ikke garantere fremmøde, arbejdsindsats eller lignende. Når det er sagt, så er vores erfaring, at Dagsværkdagen er en god oplevelse for både elev og arbejdsgiver.